Drivere til ATI-grafikkort

Fra Debianguiden
Skift til: Navigation, Søgning

Hvis du har et ATI grafikkort, skal du beslutte dig for om du har brug for TV-out og 3D grafik. Har du det skal du have installeret ATI's binære driver. Den nemmeste måde at gøre dette på, er at bruge Debian's arkiver. Start med at kontrollere, om du har adgang til non-free og contrib arkiverne. Dette ser du i filen /etc/apt/sources.list:

 deb http://debian.uni-c.dk/debian/ etch main contrib non-free
 deb-src http://debian.uni-c.dk/debian/ etch main contrib non-free

Som du kan se herover, er contrib og non-free akriverne tilføjet min sources.list fil. Har du dem ikke i din, så tilføjer du dem og kører herefter:

 # apt-get update

Hente ATI's binære driver og to hjælpe-pakker:

 # apt-get install fglrx-control fglrx-driver fglrx-kernel-src module-assistant mesa-utils

Forbered systemet til at bygge ATI driveren som et modul:

 # module-assistant prepare

Byg modulet fglrx (ATI's binære driver)

 # module-assistant a-i fglrx

Du har nu fået et modul ved navn fglrx, som du nu skal fortælle din windowmanager at du gerne vil bruge fglrx driveren. Det gør du ved at ændre i filen /etc/X11/xorg.conf. Start med at finde Device sektionen, og sæt Driver til fglrx:

 Driver          "fglrx"

Derudover er det smart at aktivere video-overlay, som aflaster din CPU når der skal vises grafik. Dette gøres også i Driver sektionen:

 Option "VideoOverlay" "on"

Her kan du se hvordan min Driver sektion ser ud:

 Section "Device"
       Identifier      "ATI Technologies Inc RV380 [Radeon X600 (PCIE)]"
       Driver          "fglrx"
       BusID           "PCI:1:0:0"
       Option "VideoOverlay" "on"
 EndSection

Til sidst skal du tilføje denne option til Extension sektionen:

 Option "XVideo" "Enable"

Denne gør at din GPU står for at skalere dit video output. Dette aflaster også din CPU. Min Extension sektion ser sådanne ud:

 Section "Extensions"
       Option  "Composite" "Disable"
       Option "XVideo" "Enable"
 EndSection

Når du har rettet xorg.conf filen til, genstarter du systemet og tester om tingene virker:

 # glxinfo | grep direct

Ovenstående skal returnere:

 direct rendering: Yes

Til sidst kan du teste med programmet fglrxinfo:

 # fglrxinfo 
 display: :0.0  screen: 0
 OpenGL vendor string: ATI Technologies Inc.
 OpenGL renderer string: RADEON X600 Generic
 OpenGL version string: 2.0.6011 (8.28.8)

TV-out og video

Hvis du afspiller en video-fil og den ikke bliver vist på fjernsynet, tilføjer du følgende linje til Device sektionen i /etc/X11/xorg.conf:

 Option      "OpenGLOverlay" "on"