Editorer

Fra Debianguiden
Skift til: Navigation, Søgning

Når du arbejder med Debian, kan du næsten ikke undgå at skulle redigere tekstfiler. Dette sker både når du skal redigere konfigurations-filer, eller hvis du vil programmere. Dette kapitel prøver at beskrive nogen af de mest kendte editorer. Heriblandt kan nævnes:

  • vi / vim - en ekstrem god editor, men tager et stykke tid at lære.
  • emacs - ekstrem god editor som vi. Tager også lang tid at lære.
  • nano - en nem editor, men har ikke de samme features som hhv. vi og emacs.

vi / vim

'vi' er en af de ældre editorer i UNIX verdenen. Den er tilgængelig på stort set alle UNIX-lignende styresystemer, som fx FreeBSD, OpenBSD, Solaris og selvfølgelig Linux.

Derfor er denne editor ekstremt god at lære, fordi den vil ligge på ethvert system du kommer til at arbejde på. Udover det, så er den smart og effektiv!

Det største problem med 'vi', er at den er svær at lære. Du kan ikke bare starte vi og forvente at du er klar til at redigere filer. Men en ting er sikkert; når du har lært den, og mestrer den, så vil du elske den.

Det er simpelt at starte editoren:

bruger@debian:~$ vi

Eller også, hvis du vil redigere en eksisterende fil, eller lave en ny:

bruger@debian:~$ vi <filnavn>

Herfra er du klar til at editere, det første du skal lære, er at der i vi findes 2 forskellige modes:

  • 'Normal mode' - Navigering af filen, små rettelser.
  • 'Insert mode' - Indsætning/indtastning af tekst.

Du starter normalt i 'normal mode', og for at gå i 'insert mode' skal du trykke i.

Når du har indtastet din tekst, trykker du escape for at gå tilbage til 'normal mode'. Og herefter skriver du ':wq' for at gemme og afslutte (write, quit).

Eftersom vi's oprindelige kildekode er copyrighted, så er der lavet mange kloner. Den du normalt vil finde på en Debian box, er klonen der hedder 'vim'. vim har en god tutorial hvis du vil lære at blive god til vi.

Du kan starte den "interaktive" gennemgang ved at skrive:

debian:~# aptitude install vim
bruger@debian:~$ vimtutor

Herved, så brug en 20 minutter på at gå hele gennemgangen igennem, den vil give dig præcise instruktioner, og efter dette vil du føle dig meget bedre tilpas med vi.

Held og lykke.

Emacs

Emacs er ikke kun en editor. Med Emacs får du ikke mindre end hvad man ville kalde "integrated environment"; Du får mail-læser, nyheds-læser, filbrowser og mange andre programmerings-specifikke udvidelser til bla. kompilering og fejlsøgning. Der findes to versioner af emacs. Den oprindelige GNU Emacs. Derudover er der også XEmacs som er optimeret til brug i X. Der er ikke den store forskel rent funktionalitetsmæssigt.

Først skal vi have startet Emacs op:

bruger@debian:~$ emacs

Hvis du ønsker at benytte dig af XEmacs:

bruger@debian:~$ xemacs

Selvfølgelig kan Emacs også tage et filnavn som argument.

I Emacs bruger man sekvenser af tastetryk til at udføre kommandoer. C-x betyder eksempelvis Ctrl+x. C-x C-c vil så være Ctrl+x efterfulgt af Ctrl+c - hvilket giver sekvensen til at lukke Emacs. Derudover er der også en metatast. For det meste er det Alt eller Windowstasten.

Emacs opererer ikke direkte med filerne, men henter dem ind i en såkaldt buffer - i hukommelsen. En buffer behøver ikke kun at kunne indeholde filer. Den kan også indeholde alt muligt andet. En kommandofortolker fx Faktisk kan du have ligeså mange buffere du har lyst til. De tager bare en god portion ram. Du kan få en liste over dine nuværende buffere med følgende sekvens: C-x C-b. Hvis du vil hoppe til en af de buffere du har gang i bruger du C-x b efterfulgt af navnet på bufferen. Hvis ikke navnet eksisterer oprettes den som en ny buffer. Her kan du selvfølgelig også bruge Tab eller ? for at få Emacs til at hjælpe med at huske navnet.

Når du er færdig med en buffer (evt. gemt filen) kan du lukke bufferen med: C-x k.

Du kan også dele Emacs op i flere vinduer. C-x 2 deler vindue horisontalt. X-x 3 deler vinduet vertikalt. Hvis du vil tilbage til din udgangs-position bruger du C-x 1. For at hoppe mellem vinduerne bruger du C-x o.

Det kan være meget brugbart at gemme sine filer undervejs. Dette gøres med sekvensen C-x C-s. Hvis du ønsker at gemme under et andet navn bruges sekvensen C-x C-w

En alternativ brug af bufferen kunne være at køre en kommandofortolker. Dette gøres meget enkelt vha. sekvensen M-x shell.

Emacs har som standard syntax highlighting på mange sprog (også kaldet colorcoding). Den kender forskel på de forskellige formater vha. filens extension ("efternavn"). Men - bla. PHP har den ingen indbygget highlighting på. Så det fixer vi lige med en lille apt-get:

debian:~# aptitude install php-elisp
Emacs-kommandoer
Sekvens Kommando
C-x C-c Afslut Emacs
C-x C-s Gem
C-x C-w Gem under nyt navn
C-x C-b Liste over buffere
C-x b Hent buffer frem til redigering
C-x k Dræb den aktuelle buffer
C-x 1 Et vindue (udgangsindstilling)
C-x 2 Del vinduet horisontalt
C-x 3 Del vinduet vertikalt
C-x o Hop mellem vinduer
M-x shell Hent en kommandofortolker ind i en buffer

nano

Nano er den editor som mange nybegyndere kender. Nano er en editor som man næsten altid finder på et Linux system (sammen med Vim). Nano er meget simpel at bruge og man skal kun kunne få kommandoer for at benytte den. Som sagt er nano meget simpel. Du åbner en fil således:

bruger@debian:~$ nano <filnavn>

Efter den er åbnet, vil du se en "menu" nederst i programmet, denne menu viser hvilke valg du har, de står i en form af '^' efterfulgt af et bogstav.

F.eks. betyder '^O', CTRL + O. Dette vil gemme filen. Ligeledes er '^R' genvejen til at åbne en ny fil. Du afslutter med '^X'.